Med en søgemaskineoptimering af dit website opnår du det, alle forretningsdrivende ønsker: Flere besøgende, flere henvendelser, og flere kunder. Det opnår du, fordi du bliver mere synlig i søgeresultaterne på Google samt andre søgemaskiner, og dermed også nemmere at finde og tage kontakt til for dine potentielle kunder.

Hvad går søgemaskineoptimering ud på?

Når søgemaskiner som Google skal fastslå en hjemmesides placering i et givet søgeresultat, tages en lang række forskellige faktorer i betragtning. Sammenlagt giver de forskellige rangeringsfaktorer en helhedsvurdering, der danner grundlag for sidens placering.

Idet Google har en egeninteresse i at give deres brugere den bedste oplevelse, vil det altid være det bedste og mest relevante søgeresultat, der vises først.

Søgemaskineoptimering handler således om at optimere på de mange faktorer, der danner grundlaget for din hjemmesides placering, så du opnår den størst mulige synlighed på de søgeord, der er relevante for din virksomhed at rangere på.

On-Page SEO og Off-Page SEO

SEO kan opdeles i to kategorier: On-Page SEO og Off-Page SEO. Som navnene antyder, er det henholdsvis dét, der foregår på din side, og dét, der foregår uden for din side. Begge dele er nødvendige at optimere på – og helst kontinuerligt – for at opnå de bedste resultater.

On-Page SEO

Som nævnt omfatter On-Page SEO alt det, der er på din hjemmeside. Noget af det, der tillægges stor betydning, er:

Sidens indhold:

  • Er indholdet på din side velskrevet og af høj kvalitet? Er indholdet rigtigt struktureret?
  • Matcher indholdet den søgning, dine potentielle kunder har foretaget?

Husk på, at Google viser det mest relevante søgeresultat for en given søgning. Derfor er det essentielt, at du forstår, hvad din målgruppe søger efter, når de leder efter en som dig.

Sidens tekniske opbygning:

  • Er din hjemmeside nem at indeksere for søgemaskinerne?
  • Er siden mobilvenlig? Størstedelen af alle Google søgninger foretages i dag fra mobile enheder, og derfor er det særdeles vigtigt, at du også giver dine mobil-besøgende en god oplevelse.
  • Hvor hurtigt indlæses siden? Er siden meget langsom, vil det ikke bare give dine besøgende en dårlig brugeroplevelse, men også have en negativ effekt på dine placeringer i søgeresultaterne.
  • Er siden sikker? Krypter forbindelsen mellem din server og dine besøgende med et SSL-Certifikat, og sørg for, at hjemmesiden kun kan tilgås via HTTPS.

Off-Page SEO

Off-Page SEO handler i høj grad om autoritet. Eller med andre ord: Er du værd at lytte til? Det fastslår Google ud fra en række forskellige parametre, herunder blandt andet:

  • Har din side indgående links? Indgående links fra andre respekterede hjemmesider med høj autoritet viser, at du med al sandsynlighed også er værd at kigge nærmere på.
  • Formår du at fastholde besøgende på dine sider? Tager dine besøgende sig god tid til at læse dit indhold, sender det et signal til Google om, at dine sider er relevante.
  • Deles dit indhold på sociale medier? Hvis ja, er det også et vink med en vognstang om, at dit indhold er godt, og at du giver dine besøgende en god brugeroplevelse.

Som du måske kan fornemme, er On-Page SEO og Off-Page SEO på mange måder to sider af samme mønt, hvor det ene fører til det andet.

Det vigtigste er, at du har godt og relevant indhold på din hjemmeside, og at du giver dine besøgende en god brugeroplevelse. Så får du meget foræret.

Sådan arbejder vi med din søgemaskineoptimering

Søgemaskineoptimering er relativt komplekst, og derfor starter vi altid med at danne os et overblik over din nuværende situation.

Ovenfor har vi beskrevet, hvordan nøglen til succes med søgemaskineoptimering er godt og relevant indhold samt en god brugeroplevelse.

Step 1: Dybdegående søgeordsanalyse

Første skridt er at forstå, hvad dine potentielle kunder søger på, når de leder efter en som dig. Det er det, vi kalder en søgeordsanalyse. Med en søgeordsanalyse får vi en dyb indsigt i, hvad der søges på, og hvordan der søges. Mange gange oplever vi, at der er stor forskel på, hvad vores kunder tror, deres kunder søger på, og hvad der faktisk søges på.

Step 2: Teknisk SEO audit

Med en teknisk SEO audit undersøger vi dit websites tekniske formåen. Lever din hjemmeside op til det, Google lægger vægt på?

Step 3: Konkurrentanalyse

Det er altid en god idé at vide, hvem du kæmper imod, før kampen begynder. Derfor foretager vi en konkurrentanalyse, og ser på:

  1. Hvem er dine konkurrenter?
  2. Hvad giver dem gode resultater? Og hvor halter de bag efter? Hvorfor?
  3. Hvor skal vi sætte ind, for at du opnår bedre resultater?

Step 4: Udarbejdelse af SEO-strategi for dit website

Efter vi har taget temperaturen på din og dine konkurrenters formåen, finder vi ud af, hvordan du bedst og mest effektivt opnår dine ønskede mål. Med udgangspunkt heri lægger vi en SEO-strategi for dit website med konkrete forbedringsforslag.

Step 5: SEO benarbejdet påbegyndes

Nu ved vi, hvor der skal sættes ind, for at du får succes med din søgemaskineoptimering, så nu går vi i gang med det lange seje træk. Det vil ofte omfatte:

  • Udarbejdelse af nyt indhold til dit website eller optimering af eksisterende
  • Linkbuilding for at styrke dit websites autoritet
  • Monitorering og månedlig rapportering til dig, så du kan se resultaterne af vores arbejde

Vil du også have hjælp til søgemaskineoptimering – og høste frugterne af et søgemaskineoptimeret website?

Så tøv endelig ikke med at kontakte os. Udfyld blot formularen herunder, så tager vi en snak om, hvordan vi kan hjælpe dig til større synlighed i søgeresultaterne på Google.